Du er her

Hjem

Solen skinnede på Knørrur regatta

God stemning i hyggelige omgivelser. Det var Knørrur regatta 2011, som er flyttet fra Sydhavn til Hvidovre.

Det regnede både før og efter, men det meste af regattaen forløb i tørvejr. Og der var meget lidt vind, hvilket gav perfekte roforhold. Et par svipsere gav lidt forsinkelse med afvikling af roningen, men folk var i godt humør.

Desværre er der færre både i år end tidligere, og der kom også nogle afbud i sidste øjeblik, hvilket medførte, at der kun blev afholdt tre heat. Men det var en spændende kaproning, hvor to af de tre heat var meget tætte opløb, og hvor afgørelsen først faldt i spurten. Og der var tilgang af en ny drengebesætning, så måske er bunden nået og vi kan se frem til øget deltagelse i de næste år.

Resultaterne af kaproningen annonceres senere. Og der kommer selvfølgelig også billeder.

Regattagæster var sultne og tørstige, og der blev langet rigtig mange sandwiches og øl eller vand, kaffe og kage, og grillpølser med brød og kartoffelsalat over disken.

Knørrur fik også solgt en masse lodsedler, og der blev trukket lod om syv gevinster. Tak til sponsorer (vi vil give mere information om sponsorerne senere) og til alle som støttede klubben ved at købe lodsedler.

Vindernumrene slås op senere i aften. Så besøg vores hjemmeside igen.

Kommentarer

Super omgivelser i Hvidovre. Bliver endnu bedre i solskinsvejr til næste år.
Tak for arrangementet, i gør en kæmpeforskel.
Med roerhilsen og planer om at give jer tørre rotæsk i 2012

Selv tak. Vi håber Neystið kommer med flere besætninger næste år.

Der er lagt billeder ud. Se her: http://www.knorrur.dk/flickr/set/72157627476349270

Tak til Jón Fossá og Bo Sandberg for billeder.

Vindernumrene er nu slået op, se andet sted på hjemmesiden.

Så er resultaterne af kaproningen lagt på hjemmesiden. Se her: http://www.knorrur.dk/content/resultater-fra-kn%C3%B8rrur-regatta-2011